» 2007 » juni

 

Hundeeksperten

En hund i en lejlighed

1. juni, 2007 af Karina Christensen

Kan man have en hund i en lejlighed?
Ja, det kan man godt, hvis man sætter sig godt ind i hvilke behov, en hund har brug for.
Desuden så skal man ikke tro, at en hund nødvendigvis har det godt i en have, hvis ikke man bruger tid på den.
Det er nemt at lufte sin hund i haven, men det er ikke hundens behov.

Hvis man undersøger hundens adfærd og behov, så finder man ud af, at en hund kræver ikke meget plads, men den kræver en hel del aktivering og socialisering sammen med dig.

Hvad indebærer denne træning så?
En hund har brug for hjernegymnastik, og har brug for at være social med sin flok og vigtigst af alt, andre hunde. Hvis man har hund, så burde man mindst bruge et par timer om dagen på aktivering, og resten af tiden vil så være social samvær, så det kan godt blive til mange timer sammen med en hund. Du kan feks lave søgning med din hund. Gå turene dagligt er også vigtige, da hunden har brug for at snuse og tisse, men det er ikke ligeså vigtigt som, hvad hunden ellers får lov at opleve i dagligdagen. Aktivitets og motionsbehovet afhænger meget af hvilken race man har, men alle hunderacer har behov for aktivering og socialisering dagligt. Gå en halv time med hunden om morgenen, og sørg ellers for, at den får en lang gåtur på mindst et par timer, når du kommer hjem fra arbejde, det kunne feks være i hundeskoven, hvor den også fik lov at lege med andre hunde. Om aftenen kan hunden sagtens nøjes med at komme ud i haven, men bor du i lejlighed, skal hunden ud, og så behøver den ikke mere end tyve min, fordi hvis den udover dette får lov til, at lege med hunde, komme med ind til byen, på besøg hos familie og venner osv, så har hunden det fantastisk, og så har du en rolig hund i en lejlighed, og ikke en stressmofyt, som ødelægger dine ting, fordi den keder sig. Det er dit valg, og dit ansvar.
» Læs resten af “En hund i en lejlighed”

Skrevet i Andre indlæg | Kommentarer 41 kommentarer »