BARF – er det løsningen?
1. marts, 2008 af Karina ChristensenDette er overskriften på Rynkeby Dyreklinik’s artikel om BARF. Poul Borch Nielsen som skriver artiklen giver ikke læserne nogle oprigtige svar eller argumenter for sine påstande, som jeg gerne vil diskutere med Jer læsere herinde.
I kan starte med at læse artiklen her: BARF – er det løsningen?
Først vil jeg gerne forsvare Dyrlæge Finn Smed, som han nævner i sin artikel. Poul påstår at Finn hovedsageligt har anbefalet at fodre med kallun og gulerødder. Dyrlæge Smed anbefalede også oksekød og kylling til sine klienter, og ikke KUN gulerødder, men grønsager. Derudover anbefalede Finn også brød, som vi idag har erfaret ikke er et dagligt behov i hundens føde, men hundene har dog heller ikke taget skade af at indtage det. Der dukker hele tiden ny viden op om ulve og hunde, som vi bør gøre brug af.
Det undrer mig, at en dyrlæge fra Rynkeby tager afstand fra BARF metoden ved at udtale sig, at der ikke er nogle videnskabelige undersøgelser, som beviser at hunde på råt mad er sundere end hunde på tørkost. Til den påstand vil jeg nævne, at der er da heller ingen videnskabelige beviser for, at hunde på tørkost er sundere end hunde på BARF, tværtimod ser vi netop flere hunde med sygdomme, der får tørkost.
Siden tørkosten dukkede op for over 50 år siden, har sygdommene indenfor tamhunde tidoblet!!! Der har aldrig været så mange dyrlæge hospitaler som der er i dag, eller livsstilsygdomme.
Hunde som har allergier, sukkersyge, dårlige tænder/tandsten osv., ser vi bliver sundere og gladere ved at spise naturligt mad, er det ikke et bevis nok i sig selv?????? Er det ikke et bevis nok at hunde bliver helbredt for alvorlige sygdomme uden at de behøver at blive proppet med diverse medicin eller blive opereret???? Det er sjovt at folk hele tiden bruger den der med “der er ingen videnskabelige beviser” når man kan tillade sig at bruge sin logiske sans og sunde fornuft?
Læs om andres erfaringer med barf
Når jeg engang bliver millionær, lover jeg Jer, at jeg nok skal sætte en videnskabelig undersøgelse igang, hvis det er det, som der skal til før at folk gider at sætte sig ind i biologi.
Dyrlæge Finn Smed så aldrig sine klienter gennemsnitligt mere end 1 gang i hele hundens liv. Det havde dyrene ikke brug for. De hunde som han så allermest, var hunde som var blevet fejlbehandlet hos andre dyrlæger, eller hunde som havde brug for en kostomlægning for at blive raske! Burde man ikke tage hatten af for en mand, der har kæmpet i over 50 år for vores hundes velfærd, istedetfor at rakke ham ned på det groveste! Det er der nemlig mange dyrlæger der gjorde og stadig gør, fordi Finn gik imod strømmen!
Jeg synes det er grotesk at en dyrlæge, som i sin tid burde have fået undervisning i hundens fysiologi og anatomi på landbohøjskolen, ikke kan bruge sin sunde fornuft og erkende, at sund kost er vejen frem, hvis vi vil forebygge og helbrede sygdomme indenfor vores hunde.
Læs mere om hundens anatomi og fordøjelse
“Du bliver hvad du spiser”. Lene Hansson er blevet kendt for, at sund mad helbreder sygdomme. Det samme sker for vores hunde. Det er sandt nok at vores hunde gennemsnitligt lever længere end vilde hunde i naturen, men det er fordi at ulve og vilde hunde uheldigvis bliver slået ihjel på en jagt, eller dør af sult, hvis ikke der er nok byttedyr i det område de lever i, men det gør da ikke vores hunde til sundere individer bare fordi vi propper dem med sukker og kager? Jeg har aldrig hørt om en ulv der fik sukkersyge eller kræft?! Tamhundes alder er faldet i løbet af de sidste 50 år, på grund af foderskiftet fra råt kød og middagsrester til et industrielt fremstillet foder, fyldt med unaturlige tilsætningsstoffer. Gennemsnitlig idag lever en hund 10-11 år, førhen levede hunde gennemsnitlig 14-15 år. Men på grund af medicin, kan vi idag holde hundene i live længere.
Poul mener at hvis vores hunde skulle leve et helt naturligt liv, hvad så med vaccinationer og sygdomsbehandling? Jamen det ville jo slet ikke være nødvendigt, hvis vi sørgede for at vores dyr havde de optimale levevilkår, så de IKKE bliver syge, det er jo netop det de gør, ved at få dårlig mad! Et kemisk fremstillet foder, som er varmebehandlet, kan aldrig erstatte naturligt mad, for når man producere et foder som tørkost, så forsvinder en del af vitaminer. Derudover indeholder tørkost en stor del kornprodukter, hvilket ikke hænger sammen med, at vores hunde er rovdyr og derfor burde spise kød.
Læs mere om indholdet i tørkost i disse 2 artikler: Foderguiden og Tørkost – en tikkende bombe?
Dyrlæge Smed fik undervisning i rovdyrmaver og dengang fik dyrlægerne undervisning i at fodre med råt kød før tørkosten kom frem, og det fortalte Finn mange historier om, f.eks. at dyrlægerne blev advaret om bugspytkirtelsygdomme ville storme frem, og det gjorde de så ganske også.
Finn kæmpede hele sit liv for vores hunde og katte. Han anbefalede endda folk at lade være med at vaccinere mere end højest nødvendigt. Mange dyrlæger følte sig truet, måske var de bange for at miste deres forretning? Tørkost og vaccinationer, er jo deres største indtægtskilde, hvad nu hvis den indtægt forsvandt? Så ville mange hospitaler blive nødsaget til at lukke, det ville være trist for mange dyrlæger, det kan jeg godt se. Men er det ikke vores dyr, som kommer i første række? Bange for at miste deres gratis rejser og provision, som de får for at sælge tørkost? Bange for noget nyt? Hvorfor er det at janteloven den er så udbredt her i Danmark? De unge dyrlæger kan vi ikke bebrejde, for de får jo ikke undervisning i rovdyrmaverne længere. Vi bliver nødt til at tænke på, at dyrlæger også er forretningsmænd, hvad Dyrlæge Finn Smed bestemt ikke var, var en forretningsmand. Han var en ekstrem dårlig forretningsmand, og aflivede dyr gratis, fordi han ikke ville blande penge ind i død.
Læs mere om Dyrlæge Finn Smed
Hvis ikke man kan stole på sin egen dyrlæge, så må man jo bruge sin sunde fornuft. Vi er så indgroet i den verden vi lever i idag, at ligeså snart vi bliver syge, så skal vi proppes med medicin for at blive raske, men er der er ingen som tænker over, at man måske spiser forkert eller mangler vitaminer? Det fortæller vores læge os jo ikke, han giver os bare medicinen. Henvender vi os til en diætist eller en kostvejleder, så kan man få de råd man har brug for.
Læger og dyrlæger er ikke specialister i sund kost. De er specialister på mange andre områder som medicin og operationer, og på de områder kan vi heller ikke undvære dem tværtimod! Det er dyrlægerne som vi henvender os til, når vi er i tvivl, derfor ærgrer det mig så meget, at mange dyrlæger udtaler sig negativt omkring BARF, når de tydeligvis ikke har forstand på det eller erfaring med det. Jeg ville ønske at der var flere dyrlæger, som var imødekommende indenfor noget nyt, nemlig sund kost til forebyggelse af sygdomme! Fordi er det ikke det som den uddannelse i bund og grund burde handle om???
Det er korrekt at meget tørkost indeholder døde dyr, specielt alle de udenlandske navne, som der jo også bliver solgt mange af her i Danmark. Mogens Eliasen fra Canada, som er kemiker og hundepsykolog, har kendt kemikere, der har arbejdet på en tørkostfabrik, og fortalte til et foredrag, som jeg var med til at arrangere i 2006, at der er ansat kemikere på de fabrikker der producere hundemad, fordi de skal regne ud hvordan de kan “bøje” deklarationen så den lige akkurat er lovlig.
Han fortalte også, at I udlandet har de ikke steder som i Danmark, hvor man kan køre døde dyr væk, så hvad skal de så stille op med dem? De bruger dem til dyrefoder, og et aflivningsmiddel kan man altså ikke koges væk. Der findes en hel fjerkræsindusti i Holland, som udelukkende sælger fjermel til tørkostindustrien. Hvis ikke vi tør indse at disse ting faktisk foregår, jamen så må vi jo leve med at være naive og snæversynede. Det kan ikke hjælpe noget at vi lukker vores øjne! Vi bliver nødt til at stå sammen, hvis vi vil redde vores kæledyrs fremtid, og den eneste måde vi kan gøre det på, det er at lade være med at støtte den tørkostindustri, og bruge tid på at sætte os ind i hundens anatomi og fysiologi, før kan vi ikke forstå hvorfor sund mad er vigtigt for os selv eller vores dyr!
Se mere på Mogens Eliasens hjemmeside, som selv kæmper en stor kamp mod tørkostindustrien i Canada og USA. www.k9joy.com
Læs en artikel på engelsk om hvorfor tørkost ikke er sundere en råtmad til hunde, skrevet af Mogens Eliasen: Responsible Health Care for Your Dog
Der er mange som simpelthen ikke vil tro på at der foregår korrupte ting i dyrlægebranchen, men det gør der altså, ligesom at der sker korruption i mange andre brancher, som f.eks. tørkostindustrien! Ligeså snart det handler om penge, så kan man ikke stole på ret mange… og det beviser dyrlæger altså også ind i mellem! Dyrlæger er ikke nødvendigvis guruer, som ved alt, det er BARF metoden dog heller ikke! Man skal ikke være fanatiker, men det er vigtigt for hunde og katteejere at vide, at der er mulighed for at helbrede og forbygge sygdomme, ved at fodre med naturligt mad, og det skader bestemt ikke en hund at få en kiks, hvis det grundlæggende er i orden, men det kan gå galt, hvis den daglige ration består af korn, som tørkost hovedsageligt indeholder. Mit råd er, tænk logisk, brug din sunde fornuft, lær noget om biologi og tage derefter stilling til hvad du vil tro på
og husk, det er altså en ulv du har i din stue, den er ikke vild, men tam, men dens forfader kan du aldrig tage fra den, derfor mener jeg at BARF er løsningen for vores hundes fremtid!
Skrevet i Råfodring (BARF) |
3 kommentarer »