Barf og råfodring Menu forslag
29. marts, 2007 af Karina ChristensenMenu forslag til Barf og råfodring.
1 – 2 måltider pr. dag, afhængig af, hvor gammel hunden er:
8uger og 6mdr, skal hunden have 2 måltider om dagen.
6mdr – 1år, skal hunden have mellem 1-2 måltider om dagen.
Når hunden er over 1 år fodres hunden med 1 måltid om dagen, plus en fastedag om ugen.
Knogler kan man give ligeså mange man vil ved siden af måltidet.
Bliver din hund nogensinde mæt?
Det ville være rigtig godt for en hvalp, at mætte den hver gang hvalpen får mad, simpelthen give den alt hvad de kan spise, fordi en hvalp har brug for en del energi til at vokse af og en hvalp kan hverken vokse for hurtigt eller for langsomt, når den bliver fodret med råt kød. Nogle hvalpe vil selv springe måltider over, hvis ikke de har behov for mere mad den dag.
Ung hunde og voksne hunde kan du også mætte ind i mellem. Hvad ville du selv sige til, hvis du aldrig nogensinde fik lov at spise dig helt mæt? En mellemstor voksen hund kan spise flere kilo kød før den er helt mæt, men tænk på, at i naturen ville ulve spise alt hvad de kan, for at fylde deres mave op, når de har fanget et stort byttedyr, og så vil der gå en dag eller to før de går på jagt igen. Det samme kan du gøre med din hund. Det er meget naturligt for en hund, at få fyldt maven ud, hvorefter den så ikke at spiser dagen efter.
Vitaminer/mineraler kan være Wolles Dogpower eller et andet mærke der er lavet så naturligt, som det er muligt.
Variér kødet så meget som muligt.
Indmad/Indvolde, hjortekød, lam, kanin, and, oksekød, kalkun, kallun, hestekød, kylling mm. er nogle rigtig gode alternativer. Man kan også få kød som er hakket med ben, det er f.eks en fordel for hvalpe, da de har brug for kalcium til deres knogler. Ellers kan man give rå knogler ved siden af kødet. Knogler kan en hund sagtens spise sig mæt i uden at blive for tyk, så hvis du vil spare på kødet, så mæt din hund ved at give den knogler eller grønsager sammen med kød.
Her er et forslag til hvordan en uge evt. kan være for en hund på barf.
1. Hakket kanin med ben + vitamin/mineraler
2. Hakket kallun + vitamin/mineraler
3. Hakket hjortekød + vitamin/mineraler
4. Hakket and med ben + vitamin/mineraler
5. Hakket kallun + vitamin/mineraler
6. Hakket lammekød + vitamin/mineraler
7. Kun ben
8. Hakket indvolde med ben + vitamin/mineraler
8. Hunde over et år. skal mindst have 1 faste dag om ugen.
Som sagt så kan man give hunden rå knogler ved siden af det rå kød og man kan også give sin hund fastedage, hvis man har interesse i at mætte sin hund ind i mellem. Så giver man bare hunden en større potion som feks svare til 2 – 3 dage og faster hunden derefter.
Har i yderligere spørgesmål, så er i velkommen til at skrive til mig. Så hjælper jeg gerne med et menuforslag til din hund.
Skrevet i Råfodring (BARF) |
64 kommentarer »