Mange ville svare Ja til dette spørgsmål, måske fordi de er uvidende omkring hvordan hundens fysiologi fungerer?!

Jeg faster min egen hund, fordi min dyrlæge fortalte mig, at det var godt for rovdyrmaven at få “ro” engang i mellem, ligesom når uvle og andre rovdyr faster i naturen.

Jeg undersøgte derfor næmere, hvorfor at rovdyr er så fantastisk indrettet til at kunne gå i mange dage, uger og mdr uden at spise.

Derfor stillede jeg spørgsmålet til Biologen Hanne Hjelmer Jørgensen om hun kunne give mig en præcis biologisk forklaring på hvad forskellen er på mennesker og rovdyrs fysiologi, hvad angår at faste.

Et rovdyr går nemlig ikke “sukkerkold” selvom at den faster.

Glucose, også kaldes druesukker eller dextrose, transporteres rundt i kroppen med blodet (blodsukker) og forsyner cellerne med energi. Efter optagelse i kroppen bliver alle kulhydrater, så som frugtsukker, mælkesukker, stivelse osv., omdannet til glucose. Så uanset om man- det gælder både dyr og mennesker- spiser kulhydrater i form af stivelse (brød, ris, paste og kartofler), frugtsukker, druesukker, mælkesukker eller almindeligt hvidt sukker, ender det som druesukker i blodet.

Under faste er der 4 kilder til blodsukker:

1. Glykogen oplagres i leveren. Glykogenmolekyler består af sammenkædede glucosemolekyler. Glykogen betegnes også dyrisk stivelse, og det er magen til planternes stivelse. Når der er brug for glucose, kan de store glykogenmolekyler hurtigt nedbrydes til glucose og sendes rundt i kroppen med blodet . En normal menneskelever indeholder mindre end 100 gram glykogen. Det er nok til at opfylde kroppens totale kalorieforbrug i 4 timer.
2. Glykogen oplagres også i muskler og i mindre udstrækning også i andre væv. Muskelglykogen giver omtrent den samme mængde glucose som leveren. Muskler mangler det nødvendige enzym for at danne fri glucose udfra glukogen. Men glycolyse nedbryder glykogen til pyruvat og lactat, som så frigives i blodet og føres til leveren, hvor det syntetiseres (sammenfatning af enheder til en helhed) til glycose. Altså bidrager muskelglykogen indirekte til blod glucose (blodsukker) via leveren.
3. Leveren – både hos mennesker og dyr- er også i stand til at danne glucose. Leveren kan danne glycose udfra glycerol, som stammer fra fedt.
4. Leveren kan også danne glucose udfra aminosyrer, som stammer fra protein.

Dannelsen af glucose udfra proteiner og fedt kaldes gluconeogenese. I løbet af en 24 timers faste kan mennesker via gluconeogenese danne omtrent 180 gram glucose.

Hos altædende arter, som vi tilhører, optræder gluconeogenese primært i sultsituationer. Men hos rovdyr er gluconeogenesen konstant aktiv uanset deres ernæringstilstand. Det betyder, at rovdyrs blodsukker er jævnt eller konstant. Og det forklarer hvorfor hunde ikke “går sukkerkolde” (= lavt blodsukker), når de faster. Hunde (og ulve) har via gluconeogenese evnen til at dække alle deres kaloriebehov alene fra fedt og protein. Hunde har ikke behov for kulhydrater i kosten.

Vores blodsukker stammer fra glykogenlagrene i leveren og i muskler, og de lagre kan kun tilfredsstille vores behov i nogle timer, så skal de fyldes op igen ved at vi spiser kulhydratrig kost. Gør vi ikke det, får vi det som følge af lavt blodsukker dårligt (svimmelhed, kvalme, træthed, hovedpine, irritation osv.), og gluconeogenesen går i gang.

Nu håber jeg ikke, der stadig er folk som synes det er synd at faste en hund, for nu har i fået den biologiske forklaring på, hvorfor at hunden er egnet til det