For et stykke tid siden satte jeg et spørgsmål ind i Biologens Hanne Hjelmer Jørgensens “Mini debatforum”, om hun vidste noget om risikoen for, at hunde kan få proteinallergi af, at blive råfodret. Hun svarede, at hun ikke vidste noget om det på stående fod, men at hun ville prøve at undersøge det nærmere. Det har hun nu forsøgt. Hun har ikke kunnet finde undersøgelser om råfodring og foderallergi. Så hun kan desværre kun i meget begrænset omfang belyse spørgsmålet.

Af Hanne Hjelmer Jørgensen

FODERALLERGI OG FODERINTOLLERANS
Man bør skelne mellem foderallergi og foderintolerans. Ved foderallergi er immunsystemet indblandet. Det er det ikke ved foderintolerans. Men fordi det er svært at skelne foderallergi fra foderintolerans, foreslår dyrlæge Birgit Holm (1996), at bruge betegnelsen fødemiddeloverfølsomhed.

Ved allergier reagerer immunsystemet på et normalt harmløst stof, som om det er noget slemt.

PROTEINER
Foderallergi forårsages i reglen af proteiner, såvel animalske som vegetabilske (Birgitta Wikström, 1995).

Ti videnskabelige undersøgelser har vist, at bestemte proteiner i oksekød, mejeriprodukter og hvede udgør 2/3 af de rapporterede tilfælde af foderallergi hos hunde (www.woodhavenlabs.com/foodallergy.html ) . Og en undersøgelse, som omfatter USA, New Zealand, Australien og Europa, viste, at følgende proteiner er hovedforbryderne i foderallergi hos hunde: oksekød, hvede, mejeriprodukter, lam, kylling, æg og soja, som også er de mest almindelige ingredienser i industrielt fremstillet fuldfoder (www.dogpeople.org/BARF%20Myth.htm).

ANTISTOF OG ALLERGENER
Ved foderallergi reagerer hunden på naturligt forekomne proteinstoffer ved at danne antistof (modgift) mod proteinstoffet. Der findes flere forskellige antistoffer. Det antistof, som forårsager en allergisk reaktion kaldes IgE. De naturligt forekomne proteinstoffer, som provokerer til dannelsen af IgE antistof kaldes allergener. Og de stoffer, som kan fremkalde dannelsen af antistoffer kaldes antigener.

DEN ALLERGISKE REAKTION
Hvide blodlegemer (B-lymfocyter) danner IgE antistof mod allergenet. IgE antistoffet sætter sig fast på mast cellernes (allergi cellernes) overflade. Mast celler er udbredt i hudens bindevæv og i tarmen. Og hver gang kroppen siden hen udsættes for allergenet kommer der en allergisk reaktion. Allergenet binder sig til IgE antistoffet på mast cellernes overflade. Denne kobling mellem allergenet og IgE antistoffet medfører, at mast cellernes små lagre af de stoffer (så som histamin, proteaser og prostaglandiner), der frembringer den allergiske reaktion, frigives. Afhængig af hvor stor en portion af allergenet hunden udsættes for, udløses symptomerne mere eller mindre. Symptomerne er typisk diarré og/eller hudkløe, som ikke er årstidsbetinget.

STORE PROTEINER
Foderallergener er næsten udelukkende glycoproteiner (proteiner som indeholder kulhydrat i form af kæder af sukkermolekyler) i størrelsen medium eller large, som er store nok til at blive tolket af immunsystemet som værende “fremmede”. Proteinmolekylerne skal altså have en hvis størrelse før immunsystemet reagerer. Ved at bryde de store proteinmolekyler ned til mindre molekyler har man frembragt ikke-allergent fuldfoder til hunde.

MODSTANDSDYGTIGE OVER FOR OPVARMNING
Desuden er protein allergener typisk modstandsdygtige overfor opvarmning og fordøjelse. Derfor nedbrydes de ikke ved kogning eller i fordøjelseskanalen, og de bevarer deres antigener.

DENATUREREDE PROTEINER
Nogle allergener er dog varmefølsomme, og varmebehandling kan ændre deres allergenicitet . Når et protein molekyle denatureres af varme, mister det, det meste af dets oprindelige struktur. Mange af de steder som IgE antistoffet genkender på det naturlige molekyle ødelægges. Der er mange eksempler på, at varmebehandling kan begrænse, men ikke fjerne allergeniciteten (http://www.pt.wkhealth.com/ “Protein modification by thermal processing”). For eksempel kan denaturerede gulerodsproteiner ikke længere binde til IgE antistoffet. Og når IgE antistoffet ikke kan genkende allergener, optræder der ikke en kraftig immun reaktion. Dog kan kogt gulerod protein stadigvæk aktivere en mild immunreaktion. (www.sciencekline.org/2006/10/15/ask-phillips-carrots). I æg befinder det kraftigste allergen sig i æggeblommen. Det ødelægges af varme, men allergenerne i æggehviden er modstandsdygtige over for varme. Så det er ikke nok at koge et æg for at undgå en allergisk reaktion.

OKSEKØDSALLEGENER
Man har identificeret flere proteiner i oksekød som oksekødallergener. De vigtigste er okse serum albumin og okse IgG. Behandling med varme, fryse-tørring, homogenisering og fint hakning kan mindske oksekøds allergenicitet (www.food-allergens.de/symposium-3-4/beef/beef-abstract.html). Og en undersøgelse af virkningen af opvarmning på allergeniciteten af oksekød og okse serum albumin konkluderer, at opvarmning reducerer følsomheden overfor oksekød og okse serum albumin, men det er ikke noget man selv kan gøre hjemme i køkkenet. Der skal industriel varmehandling, steriliserende homogenisering eller frysetørring til. (www.cat.inist.fr/?aModele=afficheN&cpsidt=2350317 “Heat treatment modifies the allergenicity of beef and bovine serum albumin”.).

NATURLIGE PROTEINER OG ALLERGENICITET
Det er næppe risikoFRIT at råfodre hvad angår udvikling af foderallergi. Det er jo ikke sådan, at allergenerne bliver mindre allergene af at være uopvarmede eller naturlige. Snarere tværtimod, da de typisk er modstandsdygtige over for opvarmning, og varmebehandling ikke fjerner, men kun begrænser allergeneciteten hos dem, der er varmefølsomme.

ÅRSAGEN ER UKLAR
Hos hovedparten af normale hunde findes der mekanismer til at undertrykke upassende immunrespons over for harmløse antigener i føden, hvilket resulterer i immunologisk tolerance. Men hos et lille antal hunde nedbrydes disse tolerance mekanismer, eller de dannes slet ikke. Årsagerne dertil er ikke ret godt forstået. (www.animal-allergy.com “Canine food Allergy Testing”). Og ifølge dyrlæge Birgit Holm (1996) er det uklart hvorfor en del antigener kan vække et allergisk svar hos nogle individer. Og på flere dyrlægers hjemmesider er meldingen den samme, om end formuleringerne er forskellige. Jeg har ikke fundet nogen redegørelse for årsagerne – så langt man nu har forstået dem – til at harmløse antigener i føden kan vække en allergisk reaktion hos nogle hunde.

HAR FORSTÅET ÅRSAGERNE
Men på Dansk Barf Centers hjemmeside (www.barf.dk/barfcenter/allergi.htm) hævder man :”Dansk Barf Center har som de første formået at forstå årsagerne til den allergiske reaktion og dermed helbrede allergi hos hunde”. Desværre gør de ikke rede for årsagerne, sådan som de har forstået dem.

FODRE MED DE SAMME PROTEINER DAGLIGT
Jo oftere et bestemt protein indgår i kosten, desto mere sandsynligt er det, at individet udvikler en allergi mod dette protein.(Birgit Holm, 1996). Foderoverfølsomhed tager sædvanligvis 2-3 måneder eller længere om at udvikles. Mange undersøgelser oplyser, at hovedparten af hunde har været udsat for allergenet i 2 år før symptomerne optræder.www.vetmed.Isu.Edu “Canine food allergy”). Så risikoen for at udvikle proteinallergi hænger åbenbart sammen med hyppigheden af forekomsten af et bestemt protein i kosten.

SAMME INGREDIENSER
Hvad enten man fodrer med det samme industrielt fremstillede fuldfoder, eller man veksler mellem forskellige typer eller mærker, fodrer man dagligt med de samme proteiner, fordi de fleste industrielt fremstillede fuldfoder har samme ingredienser (http://www.vetmed.isu.edu/ “Canine food allergy) eller som Birgitta Wikström (1995) udtrykker det, fordi mange af proteinerne indgår i næsten enhver fodertype.

VARIERET UDBUD AF PROTEINER
Men hvad med råfodring, er der også her tale om fodring med de samme proteiner dagligt? I Ian Billinghurst kostplan indgår rå kødfulde ben fra kylling, som han oplyser udgør 60- 70% af de rå kødfulde ben, han fodrer med. Desuden indgår der lam, okse, kanin og svin. Muskelkødet i hans kostplan kommer fra kylling, lam, okse og svin. Dertil kommer indmad i form af lever, nyre, hjerte og hjerne. Desuden indgår æg og specielt blommen, samt ost og hytteost, yoghurt, mælk, smør, og enhver fed fisk som sild, laks sardin osv. Planteføden omfatter enhver form for grønne bladgrønsager. Dertil kommer majs, søde kartofler, græskar, squash, og svampe. Alle former for rodgrønsager, bælgplanter og korn i form af brune ris og kornflakes, hvedespirer, hvedeklid og fuldkornsbrød. Desuden ølgær, askepulver fra tang (kelp powder) og melasse. Og endelig forskellige olier.

Det er jo i hvert fald et varieret udbud af proteiner. Og hunden skal netop ikke have det alt sammen blandet sammen hver dag, men fordelt på 10 benmåltider kombineret med 4 grønne blad grønsags måltider, 1 stivelses måltid, 1 korn og bælgplante måltid, 1 rent kød måltid, 2 mælkemåltider og 1 eller 2 indmadsmåltider over en periode på 2-3 uger. På den måde får hunden ikke de samme proteiner dagligt.

ENSIDIG FODRING
Men råfodring er jo ikke kun Ian Billinghurts “opskrift”. Der er vel omtrent lige så mange forskellige måder at råfodre på, som der er folk, der råfodrer. Og der findes barfere, som udelukkende fodrer med f.eks. rå kallun og kødben. Ian Billinghurst (1993) advarer mod ensidig fodring, og han giver et eksempel med en hund som udelukkende blev fodret med lever, nyre, hjerte, hjerne og en smule bøf. I nogle måneder så hunden helt fantastisk ud, fordi den havde skiftet fra industriel fremstillet tørfoder, men som tiden gik blev den meget sløv og dorsk, udviklede hudproblemer og gigt samt begyndte at kaste op efter næsten hvert måltid (side 63).

ENSIDIGT BARF TØRFODER
For dem, som ikke gider eller orker blende osv. findes der BARF-tørfoder i handelen. Der er f.eks. mærket Orijin. De forhandler f.eks. Orijin adult, som består af biologisk opdrættede kyllinger og vildfangede hellefisk samt ferske hele æg, som udgør mimum 70%, plus en blanding af grønsager og frugt, som udgør mindst 30%. På deres hjemmeside (http://www.acana-petfood.dk/) skriver de, at Orijin er 100% allergivenligt. De fører også Acana Lam & Rice, som de oplyser :”typisk er fremstillet til hunde med følsom fordøjelse”. Og det består af mindst 40% tørret New Zealandsk tørret lammekød plus solsikke- og hørfrøolie. Når hunden æder disse typer af BARF tørfoderprodukter vil den få de samme proteiner dagligt, og det er da ikke allergivenligt, hvis det drejer sig om at forebygge foderallergi.

PROTEINKVALITET
Risikoen for udvikling af foderallergi handler måske også om proteinkvaliteten. På Eukanubas/Iams hjemmeside under “faq” (www.iams.dk/faq.html) tales om proteinkilder med henholdsvis høj og lav biologisk værdi. Vegetabilske proteiner og proteiner af lav biologisk værdi, som f.eks. kød og benmel, er mindre fordøjelige, og de er en større belastning for nyrerne. Hvorimod proteiner, med høj biologisk værdi indeholder alle de essentielle fedtsyrer. Og de hævder, at det ikke er mængden af protein, der giver allergi, men kvaliteten, og at det er proteiner med lav biologisk værdi, der kan give allergi.

Ian Billinghurst (1993) skriver også om proteinkvalitet (side 75). Han skriver, at det, der afgør kvaliteten, er tilstedeværelsen eller fravær af essentielle fedtsyrer og det bestemte proteins evne til at blive fordøjet og absorberet. Og han skriver, at et eksempel på et protein af ringe kvalitet er det, som findes i tørfoder og enhver kost som består mest af korn. Han oplyser, at en masse industrielt fremstillet hundefoder indeholder proteiner som har et lavt niveau af bestemte essentielle fedtsyrer og som ikke er let fordøjeligt. Som eksempler på proteiner af god kvalitet nævner han kød, æg, ost og mælk.

HELBREDE FODERALLERGI
Mange hundeejere med allergihunde herunder foderallergi skifter fra industriel fremstillet fuldfoder til råfodring, og mange hævder at have løst foderalligiproblemet ved at skifte til råfodring.

Dansk Barfcenter (http://www.barfcenter.dk/) hævder, at de kan helbrede foderallergi hos hunde. På siden med overskriften “Allergi kan helbredes” skriver de :” Dansk Barf Center har som de første formået at forstå årsagerne til den allergiske reaktion og dermed helbrede allergi hos hunde”. Og længere nede på siden skriver de :”Af alle de hunde vi har foderskiftet til barffoder, er mindst 95% blevet symtomfrie”. Desværre giver de ikke oplysninger om, hvad deres behandlingsplan indeholder/omfatter. De skriver blot: “Ved at følge vores behandlingsplan er langt størstedelen af hundene blevet fuldstændig symptomfrie og lever et godt liv uden problemer i pels, hud, afføring og lugt.”

I min forståelse vil helbredelse for foderallergi betyde, at hunden vil kunne indtage det protein, som den er allergisk overfor, uden at reagerer med en allergisk reaktion, efter at være overgået til råfodring. Altså hvis hunden reagerer allergisk overfor f.eks. oksekød, men ikke gør det efter at være skiftet til råfodring, så er den blevet helbredt. Men hvis “helbredelsen” består i, at hunden ikke viser symptomer , når blot den ikke fodres med oksekød, så er den ikke blevet helbredt.

Jeg har svært ved at forstå, at en hund som er allergisk over for f.eks. oksekød skulle reagere anderledes overfor proteinerne i oksekød, når blot kødet gives råt. Steven E. Carne (www.dogpeople.org/BARF%20Myth.htm) mener ikke, at erstatningen af kogt oksekød med rå oksekød forandrer hundens reaktion overfor oksekød protein molekyle. Han skriver, at hvis hunden var intolerant overfor oksekød før, så er den det stædig. Men han foreslår den forklaring, at den kost, hunden fik, før den overgik til BARF, simpelthen havde for få essentielle fedtsyrer. Og han hævder, at hunde kan vise en reduktion i symptomer ved simpelthen at øge mængden af essentielle fedtsyrer i dens kost.

SAMMENFATNING
Det er næppe risikoFRIT at råfodre hvad angår udvikling af foderallergi. Men risikoen kan nok nedsættes eller måske ligefrem fjernes ved at fodre alsidigt, dvs. ved ikke at give de samme proteiner dagligt, og ved at fodre med proteiner af en god kvalitet.

Kilder:
Ian Billinghurst (1993):”Give your dog a bone”.

Birgit Holm(1996):”Foderallergi hos hund”. Doggy-Rapport, nr.1, årg. 20

Birgit Wikström (1995):”Hundens sygdomme”. Borgen

www.123hjemmeside.dk/fjeldhund