Hundens historie
17. januar, 2007 af Karina ChristensenKlassifikation:
Gruppe: Chordata
Række: Vertebrata
Klasse: Mammalia
Orden: Carnivora
Underorden: Fissipedia
Overfamilie: Canoide
Familie: Canidea
Sub-familie: Caninae
Karakteristik:
Veludviklede lemmer, trædepuder, 5 tæer hvoraf 1 ikke når jorden, kraftig nakkekam, veludviklede kløer, veludviklede sanser især lugtesans.
En hund er kvalificeret i gruppen Chordata, fordi den har en rygstreng, i rækken Vertebrata, fordi rygsøjlen består af små hvirvler i forlængelse af hinanden, og i klassen Mammalia, fordi hundehvalpe patter hos deres mor.
Hunden tilhører ordenen Carnivora, fordi den er en kødæder, et rovdyr, og underordenen Fissipedia, hvilket vil sige, at hunden går på rov på landjorden. Som kødæder er hunden genetisk programmeret til at udvikle en krop og et sind, som skal gøre den til en effektiv jæger.
Ulven er udgangspunktet for alle hunde.
I hunde familien er der en underfamilie som hedder ægte hunde, Caninae, den deles i to triber. Denne indeholder 4 slægter af ræve, den anden 9 slægter af hunde blandt andet slægten:
- Lycaon pictus (hyænehund eller vildhund) - Nyctereutes procyonoides (Mårhund) og Canis (hund) indeholder 8 arter bl.a.- Canis latrans (Coyote, prærieulv) - Canis aureus (Guldsjakal) - Canis lupus (Ulven), som herunder har flere racer såsom:- Canis lupus familiaris (Tamhunden) – Canis lupus familiaris dingo (Australsk dingo)
Hundens nedstamning:
Der er flere forskellige meninger omkring, om vores tamhund nedstammer fra en eller flere ulve arter.
Ulven som art er dukket op i Amerika og Europa ca. 500.000 år f. Kr.
Hundens rolle som brugsdyr er ikke ny.
I stenalderen 10.000 – 15.000 år f. Kr. brugte mennesket de ulve, som var mest venlige, som brugsdyr. De var nemme at socialisere, og dem som var bedst til at jage og advare om fjender, fik mere at spise og fik lov til at komme tættere på ilden i de kolde vintre. Dem som var sky og aggressive, var heller ikke de ulve som mennesket kunne få gavn af og blev derfor heller aldrig helt tamme. Helt tilbage fra denne tid, har man også kunne finde arkæologiske fund. Nogle hunde kan man endda spore helt tilbage til deres slægt hos en hunulv, som levede for 100.000 år siden.
I Ægypten (4.000 f. Kr.) var hunden et helligt dyr, som blev brugt som jagt- og vagthund.
Grækerne holdte hund med samme formål og som kæledyr. Romerne holdte også hunde, dog blev disse anvendt som krigshunde.
Fremme i middelalderen var hunde primært noget som tilhørte de rige og adelige. Ud over at være jagt- og vagthund, fungerede hunden nemlig også som statussymbol.
I 1600 tallet opdeler man for første gang hunde i grupperne: jagthunde, brugshunde og selskabshunde. Disse 3 grupper har været starten på den opdeling af hunderacer vi bruger i dag.
Racemæssig udvikling:
Man mener, at hundens “racemæssige” udvikling gennem avl har været nogenlunde således: ulve – spidshunde – dogger (robuste hunde med kraftigt hoved) – mynder.
Senere er der blevet fremavlet flere racer bl.a. forskellige jagthundetyper som hønsehunde, spaniels og settere.
I dag findes der over 800 forskellige hunderacer på verdensplan og 214 racer i Danmark. De to mest almindelige racer er schæferen og labrador retriever, som nok også hører til de racer, der i de flestes opfattelse mest ligner en ”rigtig” hund.
De forskellige hunderacer bruges i dag til utallige opgaver som f.eks. bevogtning, politiarbejde, eftersøgning, jagt, førerhunde for blinde, servicehunde, redningshunde, narkohunde, bombehunde, væddeløbshunde, udstillingshunde og ikke mindst som kæledyr.
Gode links:
http://www.ifm.liu.se/biology/kurser/nbib20/Vila99_dogs.pdf (PDF fil)
http://www.net-bog-klubben.dk/pdf/124.pdf (PDF fil)
http://da.wikipedia.org/wiki/Hund
Skrevet i Andre indlæg |
Ingen kommentarer »