» Om Hundeeksperten

 

Hundeeksperten

Om Hundeeksperten

 

Hundeeksperten er en hjemmeside/blog, som jeg, Karina Christensen har oprettet for at være med til at skabe mere sundhed og velfærd for vores hunde i Danmark. Dertil er bloggen også dedikeret til min afdøde og nære ven Dyrlæge Finn Jensen Smed.

Jeg er 1981′er, født og opvokset i Aalborg, og bor nu sammen med min kæreste i Aabybro i Nordjylland. Vi har sammen vores schæferhund Bobby og vores Amerikanske Akita Jason, samt 2 hellig birma katte, Prince og Diva.

Lige nu læser jeg HF på VUC, som jeg vil bruge som springbræt til at læse psykologi. Min kæreste er selvstændig.

Hunde har altid været en stor del af mit liv, og jeg har altid haft dyr omkring mig. Min far havde schæferehunde, som jeg trænede som barn.
Mine store interesse indenfor hunde, fik mig at starte på hundeadfærdsklikuddannelsen hos www.utika.dk august 2008. Jeg regner med at uddanne mig hos UTIKA fremover som adfærdsspecialist.
Jeg har i hele mit liv indtil nu brugt utrolig meget tid på hunde via træning og adfærd, plus jeg har en stor erfaring indenfor BARF/råfodring, da jeg, kendte Dyrlæge Finn Smed, som altid har anbefalet denne fodermetode, derfor vil jeg gerne dele den viden med andre, som kunne have glæde af det. Dyrlæge Finn Jensen Smed var, og er stadig mit store forbillede. Jeg beundrer meget Finn’s måde at kæmpe for vores hundes sundhed, især hans kamp imod tørkostindustrien og overvaccination. Jeg er ham ovenud taknemmelig for, at have givet mig viden og erfaring i løbet af den tid jeg havde ham i mit liv. Jeg har kendt Finn siden jeg var 9 år gammel, indtil han døde i 2006, og har været med til mange af hans foredrag, samt har tilbragt mange af mine ferier hos ham, så jeg kunne hjælpe til på klinikken. Min egen store drøm var selv at blive dyrlæge dengang, og prøve at gøre en forskel for vores kæledyr, til den drøm, var det skønt for mig, at have haft en så dygtig dyrlæge ved min side, som har inspireret mig. Tak til Dyrlæge Smed, du er meget savnet og vil altid være i mit hjerte. Læs mere om Dyrlæge og hvad han har lært mig Finn Jensen Smed.

Efter Finn’s død tænkte jeg meget over, hvordan jeg kunne være behjælpelig med at videregive den viden om hunde, som Finn gav mig, og dele de erfaringer, som jeg selv har fået i løbet af mange år med omgang med hunde. Jeg var så heldig at møde min dejlige kæreste, som tilfældigvis havde uddannet sig indenfor IT-branchen, og vi fik den idé, at oprette en blog. Så design og programmering skal min kæreste have æren for.

På bloggen prøver jeg at videregive en opdateret viden indenfor vores tamhunde, hvad angår kost, sundhed, træning og adfærd. Oplysningerne på denne side stammer fra mine egne erfaringer, hundemennesker/trænere jeg har mødt i løbet af mit liv, fra bøger jeg har læst, foredrag jeg har deltaget i, fra biologer og ulveforskere, som jeg har kontakt til, og som jeg synes er meget dygtige mennesker. Bloggen er mine egne meninger og holdninger til, hvordan jeg synes det er fornuftigt at holde hund.

Målet med hjemmesiden er, at hjælpe hundeejere med at fodre deres hunde med naturligt hundemad, og prøve at give en forståelse for hvorfor, at det er så vigtigt, at vi bør tænke over, hvad mad vi fodre vores hund med. Ved at fodre naturligt kan man forebygge og helbrede mange sygdomme. Samtidigt vil jeg prøve at hjælpe hundeejere med at aktivere og træne mere med deres hund, og forstå hundens adfærd bedre. Psyken og fysiologien hænger meget sammen, og ved at have en god forståelse på begge områder, vil man få en meget mere velafbalanceret hund. Omgangen med hunden i hverdagen vil blive nemmere og forståelsen for hvad hunden, er for et dyr, vil blive større.

Alle er velkommen til at deltage i mit hundeforum, hvor vi debatere og deler erfaringer: Hundeforum

Når man interesserer sig for sin hunds sundhed, vil man højest sansynligt også interessere sig for sin egen sundhed, så derfor prøver jeg også at skrive indlæg ind i mellem, som jeg synes, at vi selv kan få gavn af til vores eget helbred.”Forskellen på videnskab og religion er, at videnskab er det, vi tror vi ved, og religion er det, vi ved vi tror. Det, vi tror vi ved, ændrer sig hele tiden – det, der var sundt i sidste uge, er nu pludselig usundt, eller omvendt. Det gælder også det, vi tror vi ved om hunde. De artikler jeg skriver til min hjemmeside er et forsøg på at videreformidle, kommentere og diskutere noget af det sidste nye, vi tror vi ved om hunde.” 

Tak fordi du besøgte min hjemmeside og gav dig tid til at læse omkring hvem jeg er :) Alle er velkommen til at sende mig en mail eller skrive i gæstebogen, hvis man har spørgsmål eller andet på hjertet.

Mange kærlige hundehilsner fra Karina Christensen