Opskrifter på grovboller
8. februar, 2007 af Karina ChristensenEftersom at det er rigtig sundt at spise groftbrød og at der er masser af fibre i, så har jeg nu 2 rigtige gode opskrifter på grovboller, værsgo at bruge dem
Grovboller med spelt og gulerod 35stk
7 dl vand og 50 gram gær
350 gram speltmel
200 gram fuldkornshvedemel
10 gram sukker
1 æg
300 gram fintrevet gulerod
ca. 750 gram hvedemel
50 gram rapsolie og 15 gram salt
Opløs gæret i lunken vand. Tilsæt under ompiskning og lad blandingen trække 10-15 minutter, imens du afvejer de øvrige ingredienser.
Herefter tilsættes de øvrige ingredienser. Vent med at tilsætte salt og fedtstof til ca. ½-delen af hvedemelet er tilsat!
Ælt dejen igennem, men husk den skal være blød og smidig/elastisk. Sæt dejen til hævning ca. 30 minutter.
Form 35 boller som sættes på en bageplade (på bagepapir). Bollerne pensles med æg.
Sæt bollerne til hævning ca. 40 minutter og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter.
Grahamsbrød med hytteost og squash 35 stk
5 dl vand og 50 gram gær
1 bæger hytteost
10 gram sukker
1 æg
250 gram grahamsmel
50 gram andet grovmel f.eks. “hvid hvede”
1 revet squash eller 3 fintrevne gullerødder
15 gram salt
evt. friske krydderurter
50 gram rapsolie
ca. 650 gram hvedemel
Opløs gær i lunken vand. Tilsæt under ompiskning grovmel og lad blandingen trække 10-15 minutter, imens du afvejer de øvrige ingredienser.
Herefter tilsættes de øvrige ingredienser. Vent med at tilsætte salt og fedtstof til ca. ½-delen af hvedemelet er tilsat!
Ælt dejen igennem, men husk den skal være blød og smidig/elastisk. Sæt dejen til hævning ca. 30 minutter.
Form 35 boller som sættes på en bageplade (på bagepapir). Bollerne pensles med æg.
Sær bollerne til hævning ca. 40 minutter og bag dem i ovnen på 200 grader i ca. 15 minutter.
God fornøjelse og velbekomme
Skrevet i Andre indlæg |
Ingen kommentarer »