» Spiser floklederen altid først?

 

Hundeeksperten

Spiser floklederen altid først?

27. april, 2008 af Karina Christensen

Det er en myte at floklederen i en ulveflok spiser først. Det har jeg ellers altid troet, men efter jeg skrev en mail til Biolog og ulveforsker Hanne Hjelmer Jørgensen, så har jeg fået helt andre oplysninger.

I hverdagen er der rigtig mange mennesker som tror, at floklederen spiser først, samt det er gode lederskabsøvelser at spise før sin hund, men sandheden er, at sådan fungerer det ikke i naturen. Ulve er nemlig først og fremmest storvildtsjægere, og når ulve æder et stort byttedyr såsom en bison, elg, rensdyr, så æder flokken samtidigt, men hvis der er knaphed på føde, eller byttedyret er lille, såsom en muskosoksekalv, så æder forældrene først, og de sørger også for at hvalpene fra dette år får mad. Hvalpene fra de forrige år, som altså er 1 årige, 2 årigere eller sjældnere 3 årige må undvære, eller de må ud og fange mus/lemminger eller (sne)-harer.

Det får mig til at tænke over, at så er det jo meget almindeligt at hunden spiser samtidigt med os eller før os. Lederskabsøvelsen bruger man meget til hunde, som ikke kender til sin plads i flokken, men da hirakiet i flokken ikke har så stor betydning for hvem der spiser først, får det mig til at tænke på om det overhovedet har nogen virkning på hunden eller om det er andre ting ved den øvelse som gør, at hunden ser os som leder?

Skrevet i Andre indlæg | Kommentar 5 kommentarer »

5 kommentarer til 'Spiser floklederen altid først?'
  1. Casper Stentoft

    Det er rigtig at det ikke altid er alfahundene der spiser først.

    Men det er altid alfahunden der diktere rækkefølgen vi spiser i. F.eks. at hvalpene skal have lov at spise inden hunde længere nede i hierarkiet. Eller hvis en hund lavt i hierarkiet, får lov til at spise inden alfahundene.

    Det er imidlertid svært for “almindelige” mennesker at signalere dette rigtig til hunde.

    Se evt Jan Fennells metode “gestus-spisning”, som ulve også benytter sig af.


  2. Karina Christensen

    Hej Casper,

    Tusind tak for dit indlæg :)

    Og tak for inputtet med Jan Fennells metode, det vil jeg klart undersøge!


  3. Paul Rasmussen

    Der er forlængst gjort op med Jan Fennells gestusspisning og andre af hendes råd. Se fx Anders Hallgrens “Alfasyndromet. Om lederskab og rangorden hos hunde”, en anmeldelse her: http://www.bordertoborder.dk/docs/traening/alfasyndrom.php


  4. Karina Christensen

    Tak for det Poul :)

    Jeg har selv købt bogen, så glæder mig til at læse den :)


  5. Casper Stentoft

    Selv tak! Fin side :)

    Desværre er der nogle der misforstår Jan Fennells metode og afskriver den som gammeldags og undertrykkende, osv. Dette er dog langt fra tilfældet. Den bygger på mange års studier af ulve og vilde hunde, og rummer intet undertrykkende, eller nogen form for overgreb, fysisk eller psykisk.

    I modsætning til hundetrænere, som f. eks. Irene Hjarnved, Victoria Stillwell, m.fl. der foreslår ting som antidepressiv medicinering og kasteration, når de “behandler” nervøse eller aggresive hunde.

    Det er for mig at se helt ude i skoven…

    Jan Fennells metode bygger på at man skal kommunikere med sin hund – ikke “træne” eller “modificere” den.

    Hvis man sætter sig rigtig ind i det, vil man også tydeligt se dette. Faktisk kan man få “forklaringerne” på metoden, ved at se nogle optagelser af ulve i naturen.

    Efter min mening er man nødt til at se tingen fra flere sider, og få flere input, hvis man vil forstå noget helt. (Det er nu bare en mere generel tanke, og ikke minded på dig ;) )


Tilføj en kommentar

Kommentar