» Sunny Beach i Bulgarien

 

Hundeeksperten

Sunny Beach i Bulgarien

27. juli, 2007 af Karina Christensen

Jeg vil gerne fortælle om min tur til Bulgarien sammen med tre af mine veninder. Der har jo været så meget i medierne omkring de ting som er sket dernede og forældre og unge er blevet bekymret for om det nu også er sikkert at tage derned.

Et par links om ulykkerne:
Lokker unge til at drikke sig ihjel
Ministeriet ikke ind i voldtægtssager
Danskere bekymrede over Sunny Beach
Opkast og alkohol dræbte 17 årig

Mit svar til dette er ja det burde være sikkert, hvis man passer på sig selv og lader være med at drikke hjernen ud, så man ikke sanser hvad der foregår eller hvad man laver. Hvordan kan 5 fyre drikke 4 flasker sprut på to timer uden at bruge hjernen lidt inden de hælder lortet i sig? Det handler jo også lidt om at tænke sig om. Men derfor er det jo ikke acceptabelt det der er sket.

Imens vi var dernede blev en pige voldtaget, som havde været på det samme diskotek Sunny Dreams som os. Hun var gået ud for at finde toilettet og havde spurgt en Bulgarier hvor toilettet lå henne. Så havde han sagt hun skulle følge med ham og de var gået rimelig langt væk fra diskoteket, hvor han så havde hevet hende ind i en gyde.
Lige på det punkt synes jeg, det er dumdristighed, at gå alene på toilettet og derefter følge med en fremmed langt væk fra selve diskoteket. Alle burde vide at toilettet jo ligger lige udenfor eller indvendigt.
Og alle bliver advaret om ikke at gå alene dernede, så lad dog være med det.
Men når alkohollen er feset ind, så fiser hjernen ud. Men det gør det stadig ikke acceptabelt det han har gjort. Men hun burde selv have tænkt sig om.

Vi blev advaret, da vi var dernede om ikke at gå alene på stranden eller andre steder flere gange!
Vi fik dog ikke noget at vide om, at der var en mulighed for at de proppede noget i drinks også. Kan dog godt huske fra andre steder jeg har været på ferie, at man skulle undgå isterninger. Men jeg kom ikke til Bulgarien for at drikke hele ugen, som de fleste andre unge nu gør. Forbruget af alkohol er jo også helt hen i vejret hos unge idag synes jeg.

Dejligt feriested
Bulgarien er et dejligt feriested både for unge, familier og ældre, lige for tiden er det godt nok mest unge mennesker det er populært for, fordi de arrangerer de såkaldte Pubcrawls og andre ture på ungdomsferierne. Pas på taskerne, de stjæler med arme og ben. Vi fik stjålet vores tasker, penge og telefon den første aften. Så pas på dine ting!

Vi rejste med DUF rejser (Dansk Ungdoms Ferie) og jeg synes at informationen fra guiderne var meget lille. Hvis ikke to af vores veninder havde været dernede sidste år, så anede vi intet om noget som helst. Det eneste de fortalte os var om turene og at vi ik skulle gå alene. Andet fik vi ikke rigtig information om. Derudover så drikker guiderne jo selv hjernen ud, hvordan skal man som guide kunne råde over flere hundrede mennesker, hvis man selv er stang barcardi?

Hotellet
Hotellet vi boede på var ok. Første nat havde de booket for mange ind, så vi måtte sove 4 på samme værelse og fik først vores andet værelse dagen efter. De gav os gratis mad og drikke på hotellet hele dagen efter. Maden på hotellet var dog ik noget at råbe hurra for, og vi spiste også kun morgenmad de første par dage, ellers købte vi mad andre steder.
Hottellet hedder Sun Palace

Billig mad og drikke
Maden og drikkevarer er enormt billigt dernede og sikkert også derfor stedet er så attraktivt.
Man kan tage på en restaurant og få en lækker mør bøf med sauce og hvad der ellers hører til for 80 kr. Man kan endda spise billigere, hvis ikke det skal være så fint igen.

Øl koster ingenting, en halv liter ca. 16kr.
Der var Happy Hour dernede alle steder, så man får to for en pris.

Hvad jeg ellers var vild med, var deres fyldte bagte kartofler. Uhm hvor var det lækkert, man kunne få hvidløgssmør i, tzasiki, coleslaw og andre lækre sager, det kostede heller ik mere end 8 – 10 kr.
Ved det samme sted kunne man få pandekager til samme pris med jordbærmarmelade og sukker.

Strand og sol
Der var 30 grader eller mere, da vi var dernede, nøj hvor var det lækkert og vi lå på stranden de fleste af dagene. Der blæste rigtg meget og det var skønt, fordi så var det til at holde ud at ligge på stranden, i forhold til at ligge ved poolen, hvor der var vindstille.

Sandet var meget varmt, vandet var for lækkert. Jeg plejer at være en kylling til at gå i vandet, men det var rigtig lunt, så ingen problemer der.

Nede ved vandet er der også mulighed for at prøve nogle forskellige ting, som vandscooter, parasailing og bananbåden, men vi tog os aldrig sammen til at prøve noget af det, vi lå ligeså godt.

Det kostede 24 kr. for at leje en liggestol dernede.

Restauranter og betjening
Der er stor forskel på restauranterne og betjeningen synes jeg.
Nogle steder er de sure og virker virkelig som om de hader deres arbejde.
Andre steder var de så søde og lavede sjov med os. Så det var lige med at finde de rette steder.
Vi var f.eks. et sted hvor de havde bygget restauranten som en slags grotte og brugt The Flintstones som inspiration. Vi var også en sted hvor de lavede underholdning.

Diskoter
Der er fyldt med diskoteker dernede overalt.
Vi var mest på noget som hed Sunny Dreams og det var virkelig skægt, fordi der dansede vi på stole og borde, når de spillede bestemte sange som Boten Anna og fodboldsange. Stemningen var helt i top, men vil også sige at det er en smagsag hvad man er til af musik.
F.eks. et diskotek der hedder HC andersen som lå få meter derfra spillede kun danske kunstnere og det var også Trendemøller i blandt og det var rigtig fedt.
Vi var også på et diskotek som hedder Amigo, derinde lavede de rigtig gode og flotte drinks, samt at de står og kaster med flasker og sørger for en god underholdning.

Så alt i alt var turen god og sjov og kan klart anbefales til andre, som gerne vil nyde en billig ferie i varmen, men pas på hinanden.

Skrevet i Andre indlæg | Kommentar 4 kommentarer »

Relaterede artikler:
Ingen relaterede artikler fundet
4 kommentarer til 'Sunny Beach i Bulgarien'
  1. Jacob

    Hej Karina,

    selvom dit indlæg er næsten et år gammelt, synes jeg du rammer hovedet på sømmet. Så længe man tænker sig om og egentlig bare bruger sin sunde fornuft, så er Sunny Beach ikke hverken værre eller bedre end alle andre steder.

    Har en lille rettelse: “Amigo” er ikke et diskotek, men blot en bar… men en rigtig GOD bar!


  2. Karina Christensen

    Hej Jacob,

    Ja det har du bestemt ret i :)

    Kan huske det var meget pisket op i det år jeg var der nede :-)


  3. Nanna

    Hej Karina.

    Nu har jeg boet i Bulgarien og arbejdet på H.c. Andersen i 3 somre.
    Vil bare lige understrege, at vi kun har haft to danske dj’s udover bulgarske.
    Og de to er altså ganske alm. dj’s.
    Trentemøller har aldrig spillet der, og har faktisk aldrig været i Bulgarien.

    Bare så der ikke er nogle misforståelser! ;)

    Kh Nanna


  4. Karina Christensen

    Hej Nanna,

    Kunstnere er ikke det samme som DJ’s :)
    Der var nogle, som sagde at det kun var sange lavet af danske musikere der blev spillet, og der i blandt kan jeg huske, at de spillede trendemøller :-)

    Mvh Karina


Tilføj en kommentar

Kommentar