I takt med at der bliver længere og længere i mellem kernefamilierne stiger antallet af singler, eller skal vi ikke bare kalde dem, folk der bor alene. Gennem de sidste 30 år har det øget efterspørgslen på små boliger i de større byer, men også efterspørgslen efter hunde, og andre kæledyr.
Mennesket er et socialt væsen, og alligevel lever flere og flere alene. Heldigvis kan vores firbenede venner give venskab og kærlighed udover alle grænser. Måske Mark Twain fandt ud af hvor det bar hen af for mere end 150 år siden, da han skrev “Jo mere jeg lærer om mennesket, desto mere elsker jeg min hund”.
Er vi mennesker bare for komplicerede, så vi ikke engang kan finde ud af at leve sammen?
Spørgsmålet leder også hen på tanker om de sociale medier og internettets andre glæder og fristelser, skaber de samhørighed eller mere distance?
Hunde er bare mere ligetil; du klør dem på maven, snakker lidt til dem, går en tur med dem, giver dem lidt mad, og til gengæld får du en uendelig kilde af ubetinget kærlighed.
Gruppen af unge mennesker der får hund er også vokset, hvilket kunne tyde på at ensomhed, og de sociale besværligheder slår ind tidligere og tidligere.
Hunde bringer også folk sammen. I parker landet over støder hundeejere ind i hinanden og skaber sociale relationer, og mon ikke der indimellem også opstår et par.